Opskrifter


Thai-kyllingesuppe
  Let Billig
Tilberedningstid: 10 min.
Kogetid: 1½ time

Ingredienser
  Det er en rigtig god suppe inspireret af Thailand, eller måske Kina. Den er meget frisk med masser af smag og kan fungere lidt som en afgiftningskur. Den er derfor både sund og meget forfriskende. For at kunne nyde alle de forskellige krydderier er du nødt til at slubre, mens du spiser den!

1 skrabekylling eller økologisk kylling på 2 kg
200 g tamarinde*, brækket i stykker
1 skiveskåret ingefær
2 røde chilier, uden frøkerner, 1 hakket og 1 skåret i tynde skiver
1 rødløg med skræl, skåret i skiver
2 stængler citrongræs, banket, stødt og grofthakket
1 helt hvidløg, skåret midt over
1 stort bundt frisk koriander
1 dåse kokosmælk (400 ml)
225 g risnudler
Thai Fish Sauce*
Sojasauce
En smule olivenolie

*Kan købes i orientalske butikker
1. Læg kyllingen i en stor tykbundet kasserolle, og tilsæt tamerinde, ingefær, hakket chili, løg, citrongræs og hvidløg.

2. Skær korianderstilkene i tynde skiver, og læg dem i gryden. Gem bladene til senere.

3. Hæld vand op til kanten, og læg et tungt låg eller en mindre gryde oven på kyllingen, så den bliver presset ned. Bring vandet i kog, og lad det simre i 1-1½ time. Tag kyllingen op, når den er kogt færdig, og træk kødet af med en gaffel.

4. Mos sovsen, og tilsæt kokosmælken samt et skvæt Fish Sauce.

5. Læg risnudlerne i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem stå i 3 minutter.

6. Bland korianderbladene med den skiveskårne chili.

7. Hæld vandet fra nudlerne, læg et lag i bunden af hver serveringsskål, og krydr med sojasauce. Læg kyllingen ovenpå, og hæld den siede sovs over. Læg chili/koriander-blandingen ovenpå, og stænk med olivenolie.

© Jamie Oliver 2003



UDSKRIV
SEND TIL EN VEN





Jamie Oliver