 |
 |
Mød Jamie Oliver |
Jamie Oliver har vendt en livslang interesse for madlavning til en utrolig succesrig karriere på tv og andre steder. Hans madfilosofi er enkel: Alle kan forvandle hverdagsmad til et gourmetmåltid. Det har gjort ham til en af verdens mest populære kokke og viser, at man selv på en travl hverdag kan skabe helt fantastiske retter, der er lige så sjove at tilberede, som de er at spise!
Jamie Oliver er et frisk pust i den kulinariske verden. Han blev allerede kok i en tidlig alder, da han bogstaveligt talt voksede op i sine forældres velrenommerede pub/restaurant i Essex i England. Jamie fangede første gang de britiske tv-seeres interesse i 1997, da han medvirkede i en dokumentar om River Café, den fashionable restaurant i London, hvor han arbejdede på det tidspunkt. Det varede derefter ikke længe, før "Det bar' mad" så dagens lys.
Jamies direkte stil og kammeratlighed samt hans filosofi om, at man ikke behøver en masse specielle ingredienser eller avanceret køkkenudstyr for at kunne lave enkle og velsmagende retter, har ført til den utrolige popularitet, han nyder i dag. Hans seneste tv-program "Jamies køkken" er en dokumentar om åbningen af hans restaurant Fifteen i London. Han har ydermere udsendt sin fjerde kogebog med titlen "Jamies køkken".
Tefals teknikere og designere har i tæt samarbejde med Jamie skabt den nye køkkentøjsserie – Professional Series. Professional Series er udviklet i overensstemmelse med James høje kvalitetskrav og har alle de funktioner, herunder rustfrit stål af høj kvalitet, en sandwichbund med aluminiumskerne og rillede, bløde håndtag, der gør det nemmere end nogensinde før at tage Jamies begejstring for madlavning med hjem i dit eget køkken.
 "Jeg er virkelig stolt af, hvor god en kvalitet Professional Series har, og så til en overkommelig pris. Tefal og jeg har designet disse tunge, praktiske pander med højteknologiske ovnfaste håndtag. De giver den fleksibilitet og kontrol, som en rigtig kok har i et professionelt køkken, i dit eget hjem. Ikke alene ser de rigtig cool ud, de vil også give dig mange års glæde.
God fornøjelse i køkkenet!"

| |
|
|
|
|
|
Jamie Oliver
|